Om

Wizkids og dysleksivenlig skoleudvikling

Baggrund

Gennem mange års arbejde med udvikling og implementering af læse-/ skriveteknologi på skoler i Danmark, Norge, Sverige og England har Wizkids erfaret, at selv om elevernes tilgang til og brug af LST er vigtig, så er det sjældent nok til i sig selv at sikre tilstrækkelig læring og trivsel for elever med dysleksi. Der skal andet og mere til.

Selv om meget viden og mange anbefalinger ang. dysleksi og skole er tilgængelige, er det ofte vanskeligt for skolerne selv at stå for udviklingen af en ændret skolekultur og implementeringen i hverdagen. Skolerne har brug for tæt og praksisnær støtte i processen. Og det er netop denne opgave og dette ansvar, Wizkids ønsker at påtage sig.

Wizkids har altså et ønske om at bidrage til at gøre en endnu større forskel for elever med dysleksi, end LST alene kan gøre. I februar 2020 blev Line Leth Jørgensen, der i flere år har arbejdet for netop at få skabt dysleksivenlige skoler i Danmark, en del af det dysleksivenlige team hos Wizkids.

Udviklingsproces

Indledningsvist gik vi i gang med at undersøge det aktuelle behov hos de forskellige aktører rundt omkring i det danske skolevæsen. Det blev til mere end 40 interviews med læsekonsulenter, skoleledere, læsevejledere, dansk- og faglærere, elever og forældre. Og helt overordnet var tilbagemeldingerne, at der er brug for en mere dysleksivenlig og inkluderende skole, samt at der var et ønske om en tæt og langvarig støtte til skolerne, hvis det skulle lykkes. 

Vi læste anbefalinger, vejledninger og undersøgelser om dysleksi og skole i Danmark, samt om dysleksivenlige skoler i både Storbritannien og Norge. Desuden involverede vi forskellige væsentlige dysleksiaktører fra både Danmark og udlandet. Især har vi haft stor glæde af samarbejdet med Neil MacKay fra Action Dyslexia, grundlæggeren af dysleksivenlige skoler i UK, samt Laura Kongskov fra Århus Universitet, som særligt bidrager med sin store viden om lektiologisk pædagogik. 

Endelig var vi klar til at definere begrebet. Ved at have en egentlig definition af ‘Dysleksivenlig skole’ kan vi sørge for, at vi taler om det samme, når vi taler sammen. 

Vi beskrev herefter indhold og retningslinjer for de elementer, der tilsammen udgør den dysleksivenlige skole. Desuden udviklede vi grundformen til vores arbejde med skolerne. Disse beskrivelser af elementerne og arbejdsformen udgør projektets drejebog, hvor vi uddyber projektets hv-spørgsmål: hvorfor, med hvad, hvordan og hvornår? 

Vi udviklede forskellige praksisanvendelige materialer, som skolerne har fri adgang til. Det drejer sig om skabeloner, breve, handleplaner, oversigter, samtaleark m.v., som kan bidrage til at lette skolernes arbejde – de behøver kort sagt ikke selv at udvikle deres egne materialer, men kan tage udgangspunkt i allerede eksisterende.

Sideløbende har vi arbejdet på denne hjemmeside, hvor alle informationer og materialer om projektet er tilgængelige. Og vi har sammen med journalist, Niels Svanborg lavet podcasten “Dysleksivenlig skole”.

Følgegruppe

Vi mødes løbende med en følgegruppe af fagfolk inden for dysleksi og skole, som giver os sparring og feedback. På den måde styrker vi formen og indholdet i vores arbejde, og sørger for at undgå blinde vinkler.

Følgegruppen består af Dorthe Aspegren Bendixen, ordblindevejleder på Forældreskolen i Århus, Karen Maass, tidligere læsekonsulent i Københavns Kommune, Laura Kongskov, teamkoordinator for Rådgivnings- og støttecentret på Århus Universitet samt Anne Stæhr Bach Pedersen, læse-/skrivevejleder på Rådgivnings- og støttecentret. Laura og Anne yder desuden sparring i forhold til den lektiologiske pædagogik.

Pilotskoler

I 2021 har vi indgået aftale med Kulsbjerg Skole i Vordingborg om at være pilotskole. Det betyder, at vi sammen med Kulsbjerg Skole afprøver og løbende justerer centrale aspekter af de elementer og processer, der indgår i udviklingsprojektet. 

Ved at afprøve projektet på en pilotskole, sikrer vi bedst mulig overensstemmelse med projektet og skolernes virkelighed.

Fagligt udgangspunkt

Vores faglige og pædagogiske udgangspunkt

Vores faglige og praktiske udgangspunkt finder vi i den lektiologiske pædagogik (Pedersen & Hjorth, 2016), der ved at tage afsæt fagområder som blandt andet pædagogik, psykologi, lingvistik og filosofi beskriver måder at forstå og agere i forhold til elever med dysleksi i en dansk skolekontekst.

Den lektiologiske pædagogik har til formål at gøre eleverne til selvregulerende lærende, der bliver i stand til at opnå deres uddannelses mål. Nogle af de afgørende begreber i lektiologien er anerkendelse, motivation, dialog, stilladsering og strategiudvikling. Begreber som vi gør konkrete i vores praktiske arbejde med udvikling af dysleksivenlige skoler. For eksempel tager vi udgangspunkt i den lektiologiske grundmodel (se nedenfor), når vi skal forstå faktorer, der kan hæmme og fremme både elevers og læreres udvikling. 

Vi læner os desuden op ad et bredt udvalg af anerkendte danske og udenlandske udgivelser, undersøgelser, erfaringer og anbefalinger vedr. dysleksi og skoleudvikling. 

Af nyere, danske materialer drejer det sig blandt andet om inspirationsmaterialet “Ordblindhed i grundskolen” (UVM, 2016), GODS-rapporten og -materialerne (EMU 2020) og Egmont Rapporten (2018). Af udenlandske materialer har vi blandt andet fundet inspiration i Dyslexia Friendly Schools Good Practice Guide 2 (2013) samt på hjemmesiden: www.dysleksivennlig.no.

Den lektiologiske grundmodel. Bearbejdet efter Kongskov (2016)

Dysleksi og skriftsprogsvanskeligheder

Hvad er dysleksi?

Vores forståelse af dysleksi tager udgangspunkt i the International Dyslexia Associations (IDA) definition fra 2003: “Dysleksi er en specifik indlæringsvan­skelighed af neurobiologisk oprindelse. Dysleksi er kendetegnet ved vanskeligheder med sikker og/eller hurtig ordafkodning, stavevanskeligheder og vanskelig­heder med at forbinde de enkelte bog­staver og bogstavfølger med deres konventionelle lyde. Disse vanskeligheder stammer typisk fra en forstyrrelse i den fonologiske komponent i de sprog­lige færdigheder og er ofte uventede set i forhold til andre kognitive færdigheder og den undervisning, eleven har modtaget. Sekundære konsekvenser kan være vanskeligheder med læseforståelse og reduceret læseerfaring, som kan begrænse væksten i ordforråd og bag­grundsviden” (Lyon et al. 2003). 

Dysleksi kan, som beskrevet af Frith (1999), beskrives i tre niveauer. Et biologisk, et kognitivt og et adfærdsmæssigt niveau, som alle påvirkes af miljøfaktorer, herunder miljømæssige og socio-kulturelle faktorer, som kan virke enten forværrende eller formildende i forhold til de dyslektiske symptomer på adfærdsniveau. I udgangspunktet er de genetiske dispositioner afgørende for, hvor markant skriftsprogsvanskelighederne viser sig, men graden af dyslektiske vanskeligheder er ikke statisk. Eksterne miljøfaktorer og interne personlighedsfaktorer – og samspillet mellem disse – påvirker på alle niveauer og er afgørende for omfanget og karakteren af de synlige skriftsprogsvanskeligheder. Gunstige miljømæssige og interne faktorer kan altså være med til at mindske omfanget af den enkeltes dyslektiske vanskeligheder – og omvendt. Dette understøttes af Hagtvet et. al. (1999), der påpeger, at læsevanskeligheder betinges af et komplekst samspil af både sociale og biologiske faktorer, og at omgivelserne altid spiller en vigtig rolle. 

I vores forståelse af dysleksi er det lige så væsentligt at se på de funktionelle vanskeligheder, den enkelte elev oplever i sit møde med læsning, skrivning og læring, som på selve dysleksidiagnosen. 

Her læner vi os op ad WHO’s handicap-begreb, hvor et handicap beskrives som afstanden mellem fx en uddannelses krav til en given kompetence, og den enkeltes evne til at opfylde disse krav. Der sættes altså lys på den sociale kontekst, som en given vanskelighed fremkommer i.  Og ud fra denne forståelse er det mere afgørende at se på de specifikke vanskeligheder og behov en elev oplever, end på om et testresultat er rødt, gult eller grønt. 

Netop derfor har den dysleksivenlige skole ikke kun blik for elever med en officiel dysleksidiagnose, men for alle elever, der kan opleve vanskeligheder med at leve op til uddannelsens krav om læsning, skrivning og læring.

Dysleksi eller ordblindhed

Der er flere grunde til, at vi benytter det internationale begreb dysleksi frem for ordblindhed, som oftest benyttes i Danmark.

Selv om ordene grundlæggende betyder det samme, så har ordet ordblindhed mange medbetydninger knyttet til sig, som kan bidrage til at skabe en upræcis forståelse af, hvad det vil sige at have dysleksi/være ordblind. 

Ordblindhed signalerer, at vanskeligheden har noget med synet at gøre, og da blindhed er noget definitivt, som gør, at man slet ikke kan se (læse), kan man få den opfattelse, at ordblindhed også både umuliggør læsning, og at vanskeligheden er statisk – at man ikke kan blive bedre til at læse og skrive. Desuden ligger der i sproget, at ordblind er noget, som er direkte knyttet til den, man er – hun er ordblind. 

Dysleksi er derimod noget, man har med sig – hun har dysleksi – og er derfor ikke så direkte knyttet til den, man er. Og selv om ordet umiddelbart kan virke lidt fremmed, så beskriver det mere præcist, hvad vanskelighederne drejer sig om – nemlig en mangelfuld evne til at læse og skrive. 

Endeligt benyttes ordet “dysleksi” primært i resten af verden, og vi ønsker at lægge os op ad den internationale sprogbrug.

Get in Touch

Numbers

Email

Business Hours

Send Us a Message

+1
Scroll to Top